Den nærmeste fremtid.
26-09-2024
Der vil i den kommende tid ske en del ændringer, som følge af at Ellen d. 01-10-2024 stopper som medejer af hundepensionen. Jeg fortsætter som hidtil, og glæder mig til at hygge med jeres hunde. Tak for jeres forståelse og tålmodighed i mellemtiden =).
Ny Bankkonto
Af tekniske årsager får hundepensionen ny bankkonto d. 01-10-2024. Derfor vil jeg bede jer, om at tjekke bankkontoen i bunden af fakturaen, en ekstra gang, for at sikre, at betalingen sendes til den rigtige konto. Uanset om I har den gamle eller nye bankkonto på jeres faktura, så er det den viste konto, der er den rigtige for netop dén faktura.
For de af jer, som forventer en endelig faktura tilsendt først i oktober, vil jeg bede om jeres tålmodighed, mens jeg venter på at den nye bankkonto og bogføringssystem kommer op at kører.
MobilPay/MyShop
Muligheden for at betale via MobilPay vil blive lukket fra d. 01-10-2024, da denne er tilkoblet den gamle bankkonto.
Hjemmesiden
Der kommer selvfølgelig til at ske ændringer her på hjemmesiden også. Dette vil stå på i nogen tid, da jeg altid har taget mig af hjemmesiden selv. Den daglige gang med hundene, og kontakten til jer har højeste prioritet.
I takt med at der sker ændringer, vil der løbende komme information her på siden.
Nyt fra Rodselle.
26-08-2024
Der sker ændringer indimellem, og det gør der også her hos os.
Ellen har valgt at søge andre udfordringer pr. 01-10-2024, og det ønskes hun al held og lykke med. Stor tak for de snart 4 års gode samarbejde.
Salon:
Det betyder dog desværre også, at salonen lukker pr. 01-09-2024. Aftaler der er booket i september vil selvfølgelig blive overholdt. Tak for at vi har måtte hygge og pleje jeres hunde i salonen, mens vi kunne.
Hundepension:
Jeg (Susanne) fortsætter med at drive hundepensionen som hidtil, dog vil der ske ændringer i kontortider, samt ind- og udleveringstiderne, så der fortsat er den samme gode kvalitetstid til hundene. Detaljerne er ikke helt på plads endnu, men denne side vil blive opdateret, så snart detaljerne er klar. Ændringer vil tidligst træde i kraft pr. 01-01-2025. Bliver eksisterende ophold påvirket, tager vi kontakt til de påvirkede hundes ejere, så nye tider ikke kommer på tværs af rejseplanerne.
Jeg glæder mig til, også fremover, at fortsætte arbejdet med jeres dejlige hunde, og samarbejdet med jer.
Med venlig hilsen.
Susanne